Quantcast
Channel: diy - Gabriella Holm
Viewing all 56 articles
Browse latest View live

DIY – VASE AF JULEKUGLE

$
0
0
diy vase, applicata vase, skjalm p kugle

julepynt og julekugler
Julen er ovre og det er tid til at gemme julepynten væk.. og dog. Du kan nemlig med et simpelt lille trick trylle julekugler af glas om til søde vaser.
I år kom der nye glas julekugler fra Søstrene Grene med hjem. De har pyntet henover julen og er nu taget ned. Måske du også har købt nogle af de fine klare glaskugler. Denne mindre julede kugle har været ret populære denne jul findes i mange udgaver fra mange forskellige producenter. Måske du endda kan være heldig at finde glas kugler billigt her efter jul? Her får du en guide til enkle vaser, der holder året rundt.

materialer til redesign af julekugle
Alt du skal bruge er:
En julekugle af glas
Et stykke ståltråd (kun hvis du som jeg, skal have fjer eller andet fisket ud af kuglen)
En rund perleplade
Hama perler
Strygejern og bagepapir

jule kugle i glas fra søstrene grene
Fjern ophænget i metal. Pas på hvis kuglen er tynd, at den ikke knækker når splitten fjernes. Disse fra Søstrene Grene har tykt glas og her hiver du bare til.

metal tråd til at tage fjer op med
Jeg har givet et stykke metal et buk så det kan komme ned i kuglen og få fat i fjerene.

fra julekugle til vase
Hiv fjerene eller andet pynt ud, lidt af gangen.

hama perle plade
Lav en krans af perler. Det er lige meget om du bruger en stor rund perleplade eller en lille som her. Stryg perlepladen med et lag bagepapir imellem. Stryg gerne perlepladen på begge sider, sådan at den holder godt.

vase med hama perler
Sæt julekuglen med åbningen opad, ned i kransen af hama perler. Fyld kuglen halvt med vand og sæt en blomst eller gren i.

diy vase, applicata vase, skjalm p kugle
Resultatet er en smuk rund vase til en blomst. Perlepladen sikre at kuglen ikke drejer rundt og står godt og sikkert fast i kransen.
Jeg er rigtig glad for materiale mikset og synes det er sjovt at kunne inddrage perlerne. Perlepladen har normalt et ret naivt udtryk og er måske ikke noget man lige forbinder med en elegant vase. Men her fungere det rigtig godt, synes jeg.
Så gem ikke julepynten alt for langt væk. De små vaser er søde, som her i et lille stilleben i vindueskarmen. Men jeg kunne også godt se dem som bordpynt til en fest foreksempel. Måske til forårets konfirmationer. Her kan konfirmanden i hvert fald helt sikkert selv være med og stå for produktionen.

vase af julekugle og hama perler

The post DIY – VASE AF JULEKUGLE appeared first on Frkhansen.dk.


DIY – PLANTEOPHÆNG

$
0
0
diy-plante-ophaeng-stang-trae-toerrede-blomster-bolig-indretning-blog-frkhansen

botanisk trend diy. gør det selv

Den botaniske trend holder stadig i 2016. -Og jeg har bevæget mig ud i en lidt nørdet tilgang til det. Jeg vil nemlig tørre mine egne blomster og blade. Især nu her mens det stadig er for koldt til at plukke blomster i haven giver det mening for mig at have tørrede planter at sætte i mine vaser. Det ser så melankolsk og dramatisk ud på en helt sirlig måde, synes jeg. Jeg er meget betaget af den måde blomster og blade ændre udtryk, former og farver under tørring og med mine planteophæng kan processen i sig selv være en smuk dekoration i hjemmet. Ophænget, lavet af en rundstok kan også bruges til at hænge andet pynt op eller til at hænge en lampefatning i.

materialer til diy projekt

Materialer:
Rundstok ø 16-22 mm (min rundstok er 18 mm og kostede ca. 30 kr. pr. meter)
Boremaskine
Sav
Vandbejse
Lædersnor
Sandpapir

Tørrede blomster
Snor
Saks

rundstok saves og slibes

Find ud af hvad længde dit ophæng skal have. Jeg har lavet et langt og et kort på henholdsvis 36 og 62 cm. Brug evt en blyant og lineal til at måle op og sav så rundstokken over.
Brug lidt sandpapir til at få enderne pæne. Bor herefter et hul i hver ende. Sørg for at måle bord og lædersnor så hullet. Bor forsigtigt og ikke for tæt på enden af træet, så kan det nemlig flække.

fra pulver til brun vand bejse

Den lyse rundstok i fyretræ er billig i indkøb, men jeg ønsker det mørke udtryk som fx valnød giver. Desværre er valnød også i en helt anden prisklasse og derfor har jeg købt et brev med vandbejse i.
Bejsen er i pulverform og blandes med vand. Det er nemt og behageligt at arbejde med. Brevet kostede mig omkring 80 kr. men til gengæld lovede butiks ekspedienten at til små projekter ville det være et engangskøb, da der er nok til flere 100 projekter. Jeg har brugt den 6-7 gange nu og det er ikke til at se at jeg har brugt af brevet endnu. Blandt andet købte jeg et billigt fad i Søstrene Grene som jeg gav en gang bejse. Nu har jeg det fineste nøddebrune fad stående. Så det kan bruges til mange ting.

vandbejse

Giv rundstokken et par lag med bejsen. Alt efter hvor mørk du vil have træet og hvor kraftig en blanding du har lavet.

rundstok til ophæng boligindretning

Når bejsen er tørret op kan du sætte lædersnoren i.

rundstok med vandbejse

Før lædersnoren gennem hullet og bind en knude på snoren, sådan at rundstokken kan hvile på den. Gør det samme i den anden side.
Find herefter midten af snoren og slå en lille knude. Så er der lavet plads til at det kan hænge i et søm.

plante ophæng til tørrede blomster

Nu er ophænget klar til brug og du kan hænge blomster og plade op. De fleste planter får den bedste tørring ved at hænge med hovedet nedad.
Jeg har hængt eucalypsys grene, bregne blade og hortensia blomster op. -Bregnebladene skal ligge i pres indtil de er næsten helt tørre for at undgå at de krøller sig helt sammen. Jeg glæder mig til sommeren så jeg kan tørre helt amok.

vinder af boligmagasinets stylist konkurrence
Her til sidst får I lige et billede fra min styling for boligmagasinet. Du kan se plante ophængene in action i januar nummeret, her viser jeg nemlig hvordan du kan bo med design og DIYs!

The post DIY – PLANTEOPHÆNG appeared first on Frkhansen.dk.

DIY – SMUK KUNST AF GRILLSPYD

$
0
0
styling i samarbejde med boligmagasinet. årets boligstylist 2015

 

styling i samarbejde med boligmagasinet. årets boligstylist 2015

Jeg var så heldig at vinde titlen som Årets Boligstylist 2015, kåret af boligmagasinet og deres læsere. Det betød at jeg kort før jul var et smut i København for at style 4 sider til boligmagasinets januar nummer.
Men, jeg tager jo ikke afsted uden en god håndfuld DIY projekter. Mine sider i boligmagasinet indeholder selvfølgelig en masse kreative projekter, som du kan lave for få penge. Så smut forbi din lokale kiosk og stjæl alle ideerne. Du får en af dem her. Julie Løwenstein som er Boligmagasinets faste stylist guidede mig igennem dagen og havde givet mig nogle ord at arbejde udfra. Et af ordene var Japan. Den japanske stil kommer vi hvis til at se en del mere til i 2016. Derf0r gik jeg i tænkeboks over et nemt DIY projekt til en styling med udgangspunkt i dunkle farver og japanske trends. Min første tanke var origami. Men jeg synes det er noget vi har beskæftiget os med rigtig meget i 2015. Så i stedet greb jeg grillspyd fra køkkenskuffen og gik i gang med limpistolen. Det kom der et smukt grafisk udtryk ud af. Det er helt enkelt men meget effektfuldt. 

hobby materialer til diy projekt

Materialer:
Grillspyd –  Finder du i supermarkeder og hobbyforretninger
Akryl maling

Værktøj:
Bidetang
Limpistol
Pensel
Lineal

klip grilspydene til så de passer
Det første du skal, er at finde ud af hvad ydermålene skal være på dit relief. Det kan være rektangulært eller kvadratisk. Du kan lave det lille eller stort. Marker evt. med en blyant, der hvor du vil klippe spydende over.

grillspyd limes sammen med limpistol
Lim de fire spyd sammen der skal agere yderramme. Sørg for at limpistolen er godt varm og vær ikke nærig med limen. Spydene har ikke meget overflade at fæstne sig på.

grillspyd placeres i et grafisk mønster
Når yderrammen er lavet kan du begynde at skabe et mønster indeni. Du kan gå på tværs, vandret og lodret. Øv dig evt. inden du limer og lav forskellige prøve udkast. Der er mange muligheder og de er alle smukke!

grillspyd laves til flot bolig pynt
Her er to af mine bud på grafiske relieffer. Et hvor jeg har lavet små firkanter og et andet med sildebens mønster.

det grafiske relief males i de ønskede farver
Jeg tog dem med over til stylingen, hvor locationen var en smuk villa med en dybblå farve på væggene. Derfor havde jeg malet dem hvide. -Jeg har dog ingen smukke mørke vægge i min lejlighed. Så da jeg kom hjem igen malede jeg dem fra hvid til sort. Da vi har hvide vægge herhjemme ville de gå i et med det hele. Så hvad enten du har fuld knald på farverne på væggene eller ej, så kan du nemt tilpasse dit grillspyds relief, sådan at det giver en smuk kontrastfuld effekt.

hjemmelavet vægpynt
Herhjemme hænger det nu på vores billedvæg. Her har det fået meget opmærksomhed fra husets gæster. Det er ret sjovt, når jeg så fortæller at det bare er grillspyd fra køkkenskuffen. -Det giver store øjne, kan I tro.

det grafiske ophæng hænger på vores gallerivæg i stuen
Effekten er stor og pga. dets enkle udtryk kan du hænge det mange steder. Lav flere og hæng dem sammen eller mix det med det du allerede har hængende derhjemme.

diy-vaeg-kunst-styling-interiaer-boligmagasinet-stylist-2015-frkhansen-blog
Til sidst får I lige et lille sneak peak fra stylingen. (Og jo, det er mig der sidder der, og går i et med de smukke dunkle farver)

Pøj pøj med projektet!

The post DIY – SMUK KUNST AF GRILLSPYD appeared first on Frkhansen.dk.

DIY – VÆGOPHÆNG MED GARN

$
0
0
lav dit eget vægophæng i garn

lav dit eget vægophæng i garn

Du kan nemt og hurtigt lave dit eget vægophæng i garn. Det vævede vægtæppe har fået come back og de er så smukke. De vævede tæpper er blevet genfortolket og hold nu op de kan være smukke.. og dyre. Jeg fik lyst til selv at hoppe med på bølgen og fylde mit hjem med lækre tekstiler og blød uld. Så jeg har lavet en hurtig og billig både at få den bløde vægkunst ind i hjemmet på. Alt det kræver er metaltråd, garnrester og 20 minutter.

runde metal ringe til vægtæpper

 

Der findes mange måder at skaffe sig en metal ring på. Jeg har søgt mig frem til at de forhandler nogle hos cchobby, der har de 5 metalringe for 70 kr. Jeg har også en bambus ring, som jeg fandt i genbrug og en matal ring fra en lokal hobbyhandler. Vil du gerne i gang med det samme og ikke kaste alt for mange penge efter det. Så kan du bruge en tyk metaltråd. Min er fra Søstrene Grene. Men tråden fås også i de fleste plantecentre og kaldes også bonzaitråd. Det kan fås i flere farver. Jeg har valgt en kobber.

Materialer og værktøj:
Bidetang
Ståltråd
Gaffatape
Garnrester
Uldrester
Saks

lav en metal ring selv
Bestem dig for ringens størrelse og form så en cirkel i metaltråden. Det kan være svært at få en ensartet cirkel, så brug evt. noget at forme udfra. Jeg har brugt en stor skål.
Klip det overskydende metaltråd af og saml ringen med et lille stykke gaffatape. Det behøver ikke være pænt. Vi dækker det til med garnet, sådan at det ikke kan ses.

garnrester er perfekte til at lave vægtæpper med

Find noget garn og evt. uld i de ønskede farver. Du kan mixe som du vil. Det er en god idé at bruge lidt tykkere garn da det nemmere ser ud af mere. Så hellere tykke uldgarner end tynd bomuld.

guide til et hjemmelavet vægtæppe vægophæng
Slå garnet op i den rette længde: Beslut dig for en længde og hold fingeren på garnet fortsæt så med at tage garn fra rullen sådan at du har én lang tråd viklet rundt i den ønskede længde.
Nu skal garnet låses om ringen. Tag den ene ende af garnet, som vist på billedet ovenfor og før snorens ende igennem sig selv. Træk nu forsigtigt og første kvast er nu låst og sidder på. Sådan fortsætter du bare med de forskellige typer garn indtil det ønskede resultat er nået.

brug uld i vægophænget

Uld giver en god kontrast og fylde til ophænget. Så har du sådan noget så brug det endelig her. Fremgangsmåden er den samme som med garnet.
Her skal du dog ikke slå garnet op flere gange. Klip et langt stykke uld af. Fold det på midten og træk det nu igennem sig selv og lås det ved at trække i enderne.

garnet tilpasses så vægtæppet for den ønskede form

Til sidst kan du, hvis du ønsker det, klippe alle garnenderne til sådan at det får en skarp linje rundt. Jeg har klippet det ned i en spids på midten.
Du kan lave ophænget langt eller kort. Det giver vidt forskellige udtryk.

nemme vægtæpper

Her er så et par af mine færdige ophæng. Jeg har to hængende på krea værelset.

vægtæppe med garn ophæng og læder fjer

De kan både bruges som pynt alene, eller indgå som et endimensionelt pust på billedevæggen. Du kan også samle flere ophæng og hænge dem sammen.
Det er sjovt at eksperimentere med de forskellige kombinationer af garn. Prøv foreksempel at se hvor forskellige et udtryk man kan få. På det nederste væg ophæng har jeg tilføjet fjer som jeg har klippet ud af en rest grå læder. Det er holdt i grå og sort og har et helt andet udtryk. End de andre i indlægget her. Så mon ikke der er et væg tæppe der passer ind hos os alle, på den ene eller anden både :-)

i stuen hænger vægophænget smukt

Det tredje og sidste ophæng hænger i vores stue. Synes det giver en fin detalje og så er det sjovt at indrette sig med andet end billeder på væggen.
Skænken under vores tv er ny, den har jeg designet og snedkereret under mit 6 måneders grundforløb på Snedkerskolen i Vejle.
Hvis du vil høre mere om mig privat, så følg gerne med på Instagram. Her hedder jeg @frkhansendk og deler flere glimt fra min hverdag end jeg gør på bloggen.

The post DIY – VÆGOPHÆNG MED GARN appeared first on Frkhansen.dk.

DIY – FIMO PYNT

$
0
0
borddækning inspiration til gør det selv

borddækning inspiration til gør det selv

Jeg har lavet små organiske ornamenter i fimo ler. De kan bruges i mange forskellige situationer, så det er bare med at komme i gang. Nu hvor julen er ovre kan de passende pynte på vintergrenene, der hvor julepynten før hang. Skal du have gæster er de perfekte som bordpynt og kan strøs ud over bordet. De kan som prikken over i’et bruges som et moderne svar på serviet ringen. Bind blot et stykke lædersnor omkring servietten og igennem ornamentet. Så er der elegant borddækning på få minutter. De er også søde som værtindegave i en lille cellofanpose. Disse nemme fimo ornamenter tager kegler!

fimo ler

Har du ikke arbejdet med fimo ler før så kan jeg fortælle at det er som at arbejde med modellervoks. Der findes to udgaver af denne ler der bliver hårdt ved brænding i almindelig ovn.
Fimo ler og Cernit ler. Det er i bund og grund det samme. Koster det samme. En almindelig pakke koster omkring 2o kr og kan fås i diverse hobbyforretninger. Jeg har dog arbejdet en del i leret og jeg er helt klart mest glad for fimo. Det er en anelse blødere og nemmere at arbejde med og så holder farverne. Cernit synes jeg kan have en tendens til at skifte tone når det brændes. Fx har jeg en hvid cernit. Den får et kraftigt mørkegult skær når den er brændt.
Fimo ler skal have 110-130 grader i almindelig ovn. Alt efter størrelse er brændetiden mellem 15-30 minutter.

fimo ler, guide til smukke organiske ophæng til hjemmet

Alt du skal bruge er:
Fimo ler
Bagepapir
En skarp kniv uden tænder
En kagerulle/vase. Selvom der bruges bagepapir så er jeg ked af at min kagerulle skal bruges til både madlavning og kreaprojekter. Jeg bruger derfor altid en vase til at rulle med, når jeg arbejder med ler. Husk at brug en der har en glat overflade. Den er nemmere at vaske ren efter brug end min kagerulle af træ. Jeg har købt vasen i genbrug til 10 kr. Et godt lille tip!

følg guiden og lav smuk pynt til hjemmet

Blødgør fimo leret og rul det til en lang pølse. Form en ring og skær det overskydende væk. Saml enderne så cirklen hænger sammen og læg den på et stykke bagepapir.
. Rul evt. pølsen tyndere sådan at du får en variation i tykkelsen. Lav endnu en ring og placer den inden i den store ring. Tag nu og forbind den lille og den store ring ved hjælp af små stykker ler.

fimo ler ophæng

Skær længden til så den lige præcis passer til ydercirklen.

step by step guide til smukke ophæng i fimo ler
Så er form arbejdet færdigt og der skal nu lægges et stykke bagepapir henover figuren. Nu er der både bagepapir over og under den. Så kan du tage din kagerulle/vase og rulle den flad. Sørg for den stadig har lidt tykkelse, den må ikke blive papirstynd. -Gør den det, skal pølsen du startede med at rulle være tykkere.
Når den er rullet synligt flad vender du figuren med bagepapir om sådan at den rulles på begge sider.
Fjern nu det øverste lag bagepapir langsomt og læg figuren på en bageplade. Fortsæt til du har det ønskede antal og bag dem.

ophæng lavet i fimo ler som pynt til grene

Når ornamenterne er færdigbagte og afkølet kan du sætte snor i, hvis du ønsker at bruge dem som ophæng. Jeg har brugt en tynd guldtråd.

luciekaas vase med fimo pynt
Jeg har valgt at lave ornamenterne i grålige toner. Jeg har brugt sort, lysegrå, mørkegrå og mørkeblå fimo.
Grenen er hentet ind fra haven og står nu smukt og pynter her i en ellers kold januar måned. Får jeg gæster, fjerner jeg blot snoren og bruger dem som pynt til borddækningen.

The post DIY – FIMO PYNT appeared first on Frkhansen.dk.

DIY – GYLDNE VALMUER

$
0
0
diy malede valmuer

loppefund, luciekaas, guld valmuer

Jeg fik for et par måneder siden, en buket med de smukkeste valmuefrøstande i. Jeg har haft held med at tørre valmuer før, men denne gang blev de ikke helt så pæne. Derfor gav jeg dem en klat guld maling og det synes jeg der kom noget ret fint og næsten magisk ud af. Det kræver ikke meget og de ligner en million. Jeg bruger dem nu tørre, som pynt i vaser. En billig og nem måde at få fyldt noget i vaserne. Når først valmuerne er tørre kan de nemlig holde rigtig længe.

guld maling, valmuer, pensel diy

Alt du skal bruge er et par tørrede valmuer. Du kan også bruge grene og kviste fra haven eller tørrede blade. Så længe det er tørt kan du bruge lige de naturmaterialer du har lyst til. Et par vinter grene kunne jeg også godt forestille mig ville være meget smukt i en vase. Passer guld ikke ind derhjemme, så kan du evt. bruge sort eller hvid maling. Jeg er fascineret af Art Deco stilen her til vinter og derfor køre jeg guld for fuld skrue.
For at få valmuerne tørre har jeg blot ladet dem ligge uden vand i ca. 30 dage. Du kan vurdere om de er tørre nok til at male på dem ved at mærke og se på dem.
Jeg har brugt almindelig akrylmaling og en pensel.

malende valmuer til bolig indretningen
Mal forsigtigt valmuen og husk at stoppe før den er helt dækket af maling. Jeg har ladet de fineste farver på valmuen stå uberørt.

valmue malet guld

diy malede valmuer

luciekaas vase genbrugsfund boligindretning
De færdige valmuer er perfekte som prikken over I’et i et smukt stilleben.

The post DIY – GYLDNE VALMUER appeared first on Frkhansen.dk.

DIY – HÆKLET GULVTÆPPE

$
0
0
gulvtæppe med opskrift

moderne hæklet tæppe til boligen
Jeg har vist mit hæklede gulvtæppe frem på Instagram flere gange. Hver gang er der mange der er interesseret i opskriften. Hvilket jeg sådan set godt kan forstå, for det ér et virkelig fint tæppe. Det kan bruges i mange forskellige indretnings situationer og vi er rigtig glade for det. Det er min mor der er familiens seje hækle-ørnt og hende der står bag husets tæpper. Opskriften er sammensat af flere forskellige gamle mønstre blandet med en god portion freestyle. Så jeg har lige måtte lokke opskriften ud af hende.. og nu kan jeg endelig dele den med jer!

OPSKRIFT – Print opskriften ud lige HER

Materialer:   2 sæt pude- og dynebetræk, rives i strimler på ca. 1,5 cm bredde

Hæklenål:      nr. 8 eller 9, alt efter hvor løst/fast man hækler

Bemærk:       Første fm = 2 lm, omg. sluttes med 1 km i 2. lm

Første stm = 3 lm, omg. sluttes med 1 km i 3. lm

3 lm samles til ring

  1. omg: 9 fm om ring
  2. omg: 2 fm i hver m (18 m)
  3. omg: 2 stm i hver anden m (28 m)
  4. omg: ”3 stm, 2 lm, spring 1 m over” gentag fra ” til ” (i alt 7 gange)
  5. omg: ”2 stm i 1.m, 1 stm, 2 stm i 3.m, 2 lm” gentag fra ” til ”
  6. omg: ”2 stm i 1.m, 3 stm, 2 stm i 5.m, 2 lm” gentag fra ” til ”
  7. omg: ”3 stm, 2 stm i 4.m, 3 stm, 2 lm” gentag fra ” til ”
  8. omg: ”2 stm i 1.m, 6 stm, 2 stm i 8.m, 2 lm” gentag fra ” til ”
  9. omg: ”2 stm i 1.m, 3 stm, 2 stm i næste m, 4 stm, 2 stm i 10.m, 2 lm” gentag fra ” til ”
  10. omg: ”2 stm i 1.m, 11 stm, 2 stm i 13.m, 2 lm” gentag fra ” til ”
  11. omg: ”2 stm i 1.m, 13 stm, 2 stm i 15.m, 2 lm” gentag fra ” til ”

12    omg: ”2 stm i 1.m, 15 stm, 2 stm i 17.m, 2 lm” gentag fra ” til ”

13    omg: 1 km i 1.m, ”17 stm, 2 lm, 1 stm om lm bue, 2 lm” gentag fra ” til ” (start i 2.m)

14    omg: 1 km i 1.m, ”15 stm, 2 lm, 1 stm om lm bue, 2 lm, 1 stm om lm bue, 2 lm” gentag fra ”    til ” (start i 2.m)

15    omg: 1 km i 1.m, ”13 stm, 2 lm,  1 stm om lm, 2 lm, 3 stm om lm, 2 lm, 1 stm om lm, 2 lm” gentag fra ” til ” (start i 2.m)

16    omg: 1 km i 1.m, ”11 stm, 2 lm, 1 stm om lm, 2 lm, 2 stm om lm, 1 stm, 2 stm i næste m, 1 stm, 2 stm om lm, 2 lm, 1 stm om lm, 2 lm” gentag fra ” til ” (start i 2.m)

17    omg: : 1 km i 1.m, ”9 stm, 2 lm,  1 stm om lm, 3 lm, 1 stm om lm, 2 lm, 4 stm i de midterste m, 2 lm, 1 stm om lm, 3 lm, 1 stm om lm, 2 lm” gentag fra ” til ” (start i 2.m)

18    omg: 1 km i 1.m, ”7 stm, 2 lm,  1 stm om lm, 2 lm, 4 stm om lm, 2 lm, 1 stm om lm, 6 lm, 1 stm om lm, 2 lm, 4 stm om lm, 2 lm, 1 stm om lm, 2 lm” gentag fra ” til ” (start i 2.m)

19    omg: 1 km i 1.m, ”5 stm, 2 lm,  1 stm om lm, 2 lm, 2 stm om lm, 4 stm, 2 stm om lm, 2 lm, 1 stm om lm, 2 lm ,2 stm om lm, 4 stm, 2 stm om lm, 2 lm, 1 stm om lm, 2 lm  ” gentag fra ” til ” (start i 2.m)

20    omg: 1 km i 1.m, ”3 stm, 2 lm,  1 stm om lm, 2 lm, 1 stm om lm, 2 lm, 4 stm i de 4 miderste m, 2 lm, 1 stm om lm, 2 lm, 1 stm om lm, 2 lm, 4 stm i de miderste m, 2 lm, 1 stm om lm, 2 lm, 1 stm om lm, 2 lm” gentag fra ” til ” (start i 2.m)

21    omg: 1 km i 1.m, ”1 stm, 2 lm,  1 stm om lm, 3 lm, 1 stm om lm, 2 lm, 1 stm om lm, 3 lm, 1 stm i midterste m, 3 lm, 1 stm om lm, 2 lm, 1 stm om lm, 2 lm, 1 stm om lm, 3 lm, 1 stm i miderste m, 3 lm, 1 stm om lm, 2 lm, 1 stm om lm, 2 lm, 1 stm om lm, 2 lm” gentag fra ” til ” (start i 2.m)

22    omg: Stm i alle m

23    omg: ”1 stm, 1 lm, spring 1 m over” gentag fra ” til ”

24    omg: Krebse masker (fm hækles mod højre)

garn lavet af gammelt sengetøj
I stedet for at smide sengetøj ud, så gem det og brug det som garn. Alt det kræver er tålmodighed da det jo skal rives op til garn.
På billedet ovenfor ses noget af vores gamle sengetøj der er revet op og rullet til garnnøgler. Vi har brugt lyst sengetøj. Men jeg kan godt forestille mig et rigtig smukt tæppe sammensat med spraglede farver. Sørg for at sengetøjet ikke er alt for mørt, da det så vil knække undervejs i hæklingen. Det tester du ved at rive godt i stoffet. Man kan lave garn af sengetøj og lagener.
Hvis processen med at lave eget garn ikke tiltaler dig lige så meget, som det tiltaler min mor.  Så kan du i stedet købe zpagetti garn. Det er dog ret dyrt sammenlignet med gratis sengetøj!

soveværelse indretning med diy tæppe
Vi har et af vores hæklede tæpper i soveværelset. Det er dejligt at træde ud på om morgenen. Vi har et meget lille soveværelse og vi sørger derfor at holde det helt lyst og enkelt. Det smukke mønster i tæppet står derfor flot ud i det lyse rum.

hæklet tæppe til den moderne bolig

stue indretning med hjemmelavet tæppe

opskrift på hæklet tæppe af sengetøj
Tæpperne er nemme at have i indretningen de er nemme at flytte rundt på og rengøringen er fantastisk for en som mig med støvallergi. Fordi de er lavet af sengetøj har stoffet været vant til at blive vasket hårdt og vi smider dem i vaskemaskinen jævnligt. De får 60 grader og størrelsen passer perfekt til at kunne være i maskinen. Vi har også et tæppe på vores badeværelse, som kan ses på billedet nedenunder. Så som det tydeligt kan ses, er vi herhjemme rigtig glade og meget taknemmelige for min mors tæppe produktion ;-)

Hvis du sidder og ikke kan hækle er det måske en idé at forhøre sig rundt i ens netværk om der er nogle der kan hækle. Der findes også facebook grupper for folk med hækleglæde. Så fortvivl ikke.
Og så kan jeg fortælle at det nederste tæppe på billedet ovenfor faktisk er til salg og er lavet af grå/hvidt stof. Det skal afhentes i Aarhus og koster 450 kr.  Kontakt: frkhansen.dk@gmail.com

hæklet gulvtæppe

The post DIY – HÆKLET GULVTÆPPE appeared first on Frkhansen.dk.

DIY – Fastelavns pynt i hama perler

$
0
0
nem og sød fastelavnspynt for hele familien

fastelavns katte som pynt
Fastelavn står for døren og jeg har sat mig ved kreabordet og lavet årets pynt i hama perler. Jeg har holdt det simpelt og valgt at fortolke lidt på det klassiske fastelavnsris. Sådan at det nemt kan indgå i indretningen. Hama perler kan godt være lidt naive i udtrykket, men ved at kombinere dem med andre materialer synes jeg der opstår noget ret fint. Derfor har jeg gjort plads til at de små katte kan få sløjfe på.

Fastelavnskattene kan laves af både børn og voksne og kræver ikke andet end hama perler, en firkantet perleplade, bagepapir, strygejern, tråd og bånd

skabelon til fastelavns katte
Skabelonen til katten er vist ovenfor. Du kan også lave katten i andre farver end sort. Men er det til fastelavn er der en gammel tradition for den sorte kat.
Halsen er lavet sådan at der opstår to huller til at føre båndet igennem, når perlepladen er strøget.

perleplade fastelavns pynt
Stryg perlepladerne på begge sider, så holder de bedst. Husk at brug bagepapir imellem perler og strygejern. Bruger du strygejernet på høj varme kan perlepladen have tendens til at bue. Lig den derfor i pres under en bog eller andet tungt. Lad den ligge her indtil den er kold. Så får du en lige perplade kat.

katte med sløjfer lavet i hama perler
Når kattene er strøget er de klar til at få sig en sløjfe. Jeg har valgt at køre det helt traditionelt og givet dem røde sløjfer på. Men brug de farver du har og mix evt. så de får hver sin farve.

hjemmelavet fastelavns pynt
Klip et stykke bånd af og før det igennem det ene hul, før det så igennem det andet hul og træk forsigtigt i båndet sådan at der er lige meget bånd på hver side af kattens hals. Bind så en sløjfe. Sløjfe binderi, kan godt kræve lidt øvelse hvis ikke du er vant til at skulle lave pæne sløjfer. Øv dig lidt og prøv dig frem.

katte i hama perler
De færdige katte får til sidst en sytråd igennem den øverste, midterste perle og så er de klar til at blive hængt op.

flot fastelavns pynt i hama perler
Jeg har samlet et par forårs grene i skoven. Har du ikke skov lige om hjørnet, så klip et par grene i haven eller tag forbi en park og saml noget af det der allerede ligger på jorden. Vi har haft godt med blæsevejr og der ligger derfor mange grene rundt omkring.

pynt op til fastelavn med katte i hama perler
Så mangler vi hvis kun fastelavnsbollerne, hva :-)

Pøj pøj med projektet og husk du altid kan tagge @frkhansendk på Instagram hvis du vil dele projekterne med mig.

The post DIY – Fastelavns pynt i hama perler appeared first on Frkhansen.dk.


PÅSKEPYNT – KANINER I HAMA PERLER

$
0
0
søde små ophæng til påske i hama perler med print selv skabelon gratis

materialer til påske pynt i hama perler

Jeg er gået i gang med lidt påskepynt. Foråret ser endelig ud til for alvor at være på vej. Det har virkelig været tiltrængt med et par dages sol ovenpå vinteren. Jeg har de andre år også lavet påskepynt og du kan finde mit påskepynt fra 2015 her og fra 2014 her. I år har jeg kastet mig ud i at lave pynten i hama perler. Dem der følger fast med her på bloggen ved efterhånden at jeg er ret glad for at sidde med de små plastik perler i hænderne. Jeg synes det er skønt at alle kan være med, lige meget alder og rang af kreativitet. Det eneste problem er bare at perleplader hurtigt kan blive meget naivt i udtrykket. Noget af det jeg gør for at komme lidt væk fra den klassiske børne perleplade er at tilføje andre materialer. Denne her gang er det blevet en kombination med silkebånd. De søde kaniner er i øvrigt en videreudvikling af fastalavnspynten som du kan se her. Alt der skal bruges for at lave påske kaniner er:
Hama perler – En firkantet perleplade, både de store og små kan bruges – Strygejern – Bagepapir – Silkebånd, ikke alt for bredt – Sytråd

skabelon til påske kanin i hama perler
Du kan downloade og printe skabelonen gratis lige her.

perleplade kanin til påske
Jeg har lavet en flok hvide kaniner, men du kan også lave sorte kaniner, brune harer eller springe alle rammer og lave dem i alle mulige fine pasteller.
Når kaninerne er færdige stryger jeg dem på begge sidder ved middel varme med strygejernet. Læg dem evt. i pres under et par bøger mens de stadig er varme. Lad dem ligge til de er helt afkølede, så undgår du at de buer. Det har perleplader nemlig en tendens til.

kaniner med sløjfer i hama perler
Når kaninerne er afkølet finder jeg noget bånd i den ønskede farve. Jeg har valgt at lave dem alle ens. Men er du farveglad eller har ungerne med ved kreabordet så find hele bånd kassen frem og leg med at mikse sløjferne.

step by step guide til sløjfe
Sløjfen laver jeg ved at klippe et ca. 20 cm stykke bånd. Alt efter hvor sej du er til at binde sløjfer kan du måske nøjes med mindre eller behøve mere længde på snoren. Før den ene ende igennem et af hullerne og træk i båndet til kaninen ca. er placeret på midten. Træk så den anden ende af båndet gennem det sidste hul. Bind nu en knude. Nu kan der bindes en sløjfe. Det kan godt kræve et par forsøg at lave en fin sløjfe.

kaniner med sløjfer i hama perler
Når alle kaniner har fået fine sløjfer på er de klar til at få en tråd sat på sådan at de kan hænges op. Jeg sætter tråden igennem perlen mellem ørene.

hjemmelavet påskepynt i hama perler
Det jeg særligt godt kan lide ved båden at lave sløjfen på, er at det også ser godt ud “bagfra”. Det er jo ret vigtigt når fx. man som jeg vælger at hænge dem på grene. Her kan de ses fra alle sider af.. -Og det gør jo ikke spor, tværtimod synes jeg det er blevet en ret skøn detalje.

kaniner påskepynt ophæng i hama perler

Nu hænger de færdige kaniner allerede på et par grene fra skoven. Jeg håber der bliver lavet en masse skønne kaniner med sløjfer, og hvis du kaster dig over projektet må du endelig tagge mig på Facebook eller Instagram. Jeg vil så gerne se med!

God søndag til jer!

The post PÅSKEPYNT – KANINER I HAMA PERLER appeared first on Frkhansen.dk.

DIY – MINI KNAGERÆKKE TIL SMYKKER

$
0
0
fimo-smykker-diy-bolig-indretning-ideer-opbevaring-cernit-ler-blog-frkhansen

fimo ler til marmorering

Jeg stod og manglede et sted til mine smykker. Jeg var træt af at have dem liggende i en lille krukke hvor øreringe, ringe, halskæder og armbånd lå blandet sammen. Derfor ville jeg lave en simpel løsning, der kunne bruges i soveværelset, gerne væghængt så de ikke tager det lidt bordplads vi har i soveværelset.  Jeg fandt derfor Fimo ler frem og gik i gang med en mini knagerække til mine ringe, halskæder og armbånd.
Det fine ved den lille minimalistiske knagerække med marmor mønster er at smykkerne nu også kan pynte selvom de ikke er i brug. Fin og praktisk vægdekoration på en og samme tid.

Jeg vil lige sige, at dette er et projekt for de mere øvede Fimo elskere. Er det første gang du kaster dig ud i at bruge Fimo ler så prøv denne DIY på ophæng i fimo eller disse DIY øreringe.

fimo ler til smykke holder fremstilling

Tag et stort stykke fimo ler i den ønskede grundfarve. Jeg har valgt den sorte for at få et minimalisktisk og enkelt udtryk.

fimo-ler-smykke-holder-diy-cernit-kreativ-personlig-bolig-indretning-ideer-frkhansen-blog

Tril en lille buttet pøle og tilføj enten en eller to andre farver for opnår marmorering. Fortsæt så med at rulle pølsen ud og twist den evt en gang eller to for at få marmoreringen frem. Man skal dog passe lidt på når man arbejder med flere farver sammen. Arbejder man for længe med leret smelter farverne sammen og marmoreringen forsvinder. Så hold øje og stop evt. et par gange undervejs for at vurdere hvor meget mere der skal arbejde med leret. Når den ønskede længde og tykkelse er nået borer man forsigtigt et grillspyd igennem. Den kommer nok lidt ud af sin form når du arbejder spydet igennem. Men så er det bare med at trille den et par gange efterfølgende. Så overfladen er ensartet igen. Opnå gerne en længde på omkring de 13 cm.
Husk undervejs at dreje grillspydet så det ikke sætter sig fast i leret.. Ellers er det ikke nemt at få ud igen.

fimo-smykker-ler-cernit-diy-bolig-indretning-opbevaring-til-vaeggen-blog-frkhansen

Skær nu det overskydende ler i enderne væk så enderne bliver lige. Så er selve knagerækken færdig.
Nu skal der trilles  pølser som skal ende med at blive til knagerne. Jeg har valgt at lave 5 kroge i den sorte farve. Tag 5 ca. lige store klumper Fimo og tril dem.
Sørg for at krogene ikke bliver for tynde. Så vil de knække. Mine har en tykkelse på ca. 7 mm
Det er en god idé at teste på knagerækken om krogene har den rette længde.
Skær enderne rene og i nogenlunde samme passende længde.

fimo-cernit-ler-diy-smykker-kreative-ideer-goer-det-selv-blog-frkhansen

Placer krogene med nogenlunde samme afstand imellem og læg knagerækken 1/3 del fra toppen.
Husk stadig at dreje grillspydet så det ikke sætter for godt fast i Fimo leret.

fimo-cernit-diy-smykker-vejledning-kreative-ideer-blog-frkhansen

Nu kan man bøje de korte ender ned over knagerækken og give dem et let tryk, sådan at de sidder sammen.
Til sidst skal krogenes nederste del foldes. Her former du lidt ud i luften og det er dét der er det svære her.

fimo-ler-diy-smykker-opbevaring-kreative-ideer-boligindretning-blog-frkhansen
Krøl et par baner stanniol og placer det rundt om krogene så de ikke kan falde sammen. Når leret bliver varmt bliver det nemlig blødere. Så hold gerne lidt øje mens du har det i ovenen, og ret evt på stanniol banerne undervejs om nødvendigt.
Bagetiden er ca.  20-30 minutter ved 120 grader

sæt snor i den lille knagerække og smykke opbevaringen er færdig

Når knagerækken er færdigbagt fjernes grillspydet. Det er nemmest at gøre mens emnet stadig er lunt.
Nu kan du sætte den tynde lædersnor eller en anden type snor igennem hullet og afslut med en knude. Sørg blot for at den ikke er tykkere end det grillspyd der har lavet hullet.
Jeg har brugt denne lædersnørre fra CChobby.

den færdige smykkeholder i fimo ler

Nu er mini knagerækken færdig og klar til ophæng og på hængning af smykker. Jeg synes knagerækken er et smukt display for mine hverdags smykker.
Og som man kan se så er knagerne svære at få ens og lige. Men det det er jo ler. Så det udtryk følger med leret og det har en fin charme, synes jeg.

den færdige smykke holder på væggen

Nu hænger den fint i vores soveværelse og det er blevet dejligt nemt at overskue hvad jeg har at vælge imellem på de travle hverdags morgner.
Jeg synes det er hyggeligt at de også kan blive dekorative i indretningen selvom de ikke er i brug.

 

Pøj pøj med projektet.

The post DIY – MINI KNAGERÆKKE TIL SMYKKER appeared first on Frkhansen.dk.

DIY – MORSDAG

$
0
0
diy mors dag gave personlig og billig gaveide

Søndag d. 08. maj er det Mors dag.
Jeg synes at det er dejligt vi har en dag hvor vi hylder forældre rollerne. Titlen som mor eller fra bliver i mange menneskers liv den aller vigtigste og kæreste titel, de oplever at få. Så jeg synes det er på sin plads med en lille mærkedag. Man kan jo glemme at få sagt tak, når hverdagene suser forbi og så er det nu meget rart at blive mindet om det. -Og der er mange måder at gøre det på. Jeg har selv været ude i kagebageri, gavekøb, blomster og kort skrivning. Men de hjemmelavede gaver dem kan ingen blive lige så glade for som ens mor og far. Ligegyldigt alder, så tager de bare altid kegler.
Så lad os fejre Mors dag med maner og i bedste DIY stil!

mors dag plakat gratis malebog

Sidste år lavede jeg et plakat design for Idemøbler og den kan du downloade gratis i 3 forskellige størrelser på deres hjemmeside lige HER. Når den er printet i den ønskede størrelse, så er det bare om at gå i krig med farvelægningen og tilføje den pynt, farve og dekoration du synes passer bedst til netop din mor. Det kan være der skal glimmer på eller alle blomster skal være lilla, fordi det er yndlings farven? Så hvis du ikke allerede sidste år fik foræret din mor en plakat, så er det med at få tændt printeren. Sæt evt. den færdige plakat i en ramme inden du giver den i gave. Og husk at hygge dig mens du farvelægger. Lav en god kop te, tænd for musikken og afsæt nogle timer til projektet. Det kan nemlig være ren terapi at farvelægge.

farvelæg illustration til mors dagmalebog gratis print selv til morsdag

Et lille tip:
Har du små børn kan du selv printe plakaterne ud og lade dem tegne ovenpå illustrationen, de bedste gaver er jo nogle gange dem man selv tager initiativ til ;-)

illustration gratis print selv til mors dag

The post DIY – MORSDAG appeared first on Frkhansen.dk.

FARS DAG // GRATIS MAL-SELV ILLUSTRATION

$
0
0
fars dag plakat print selv gratis

fars dag plakat diy

Sidste år tegnede jeg en mors dag og fars dag plakat for Idemøbler. De hitter endnu og kan stadig downloades helt gratis. Mors dag har vi fejret og nu er det fars tur. Illustrationen fås både i A5, A4 og A3 så der er mulighed for du både kan give det som kort, hvis gaven allerede er købt. Du kan også gå all in og printe den i A3 og sætte den i en fin ramme. Det bliver til en ekstra fin og personlig gave hvis du finder tuscher eller farveblyanter frem og farvelægger løs. Hvis ikke du er den store maler, så kan den sagtens printes alligevel, se bare billederne nedenfor.

Du finder et direkte link til illustrationerne lige her: A5 - A4 -A3

Du kan finde hele Idemøblers blogindlæg om mors dag her og for fars dag her.

fars dag gave ide  fars dag gave ide personlig poster print selv gratis mal selv illustration fars dag

Husk at downloade illustrationen, før du trykker print ellers kan du nemlig risikere at den printer en række talkoder øverst på papiret.

 

The post FARS DAG // GRATIS MAL-SELV ILLUSTRATION appeared first on Frkhansen.dk.

DIY – TOPFIGUR TIL BRYLLUPSKAGE

$
0
0
brudepar bryllup figur hama perler

forrige indlæg. Jeg er i mellemtiden også blevet gift med min søde kæreste. Han og jeg blev gift på Rømø for 10 dage siden. Vi havde den dejligste dag og den skønneste sviptur til Budapest efterfølgende. I går startede hverdagen så og nu begynder jeg igen at få tid til DIY projekter og blogskriveri.  Det første jeg gerne vil dele med jer er den topfigur jeg lavede til bryllupskagen. Jeg var på udkig efter en billig løsning som stadig var personlig og humoristisk. Jeg var derfor i gemmerne og fandt mini hama perlerne frem. Det kom der et ret fint brudepar ud af. Hvis ikke du står og skal bage en bryllupskage kan de også limes på et stykke pap og bruges som lykønskningskort. De kan også bruges alene og laves til en konfirmand topfigur.

DU SKAL BRUGE:
Hama mini perler
Hama mini perleplade
Pincet
Strygejern
Bagepapir

mini hama perler diy
Start med at udvælge de farver du ønsker at bruge. Det personlige kommer rigtig fint frem hvis du vælger samme farver som brudeparret har. Fx havde min mand et mørkeblåt jakkesæt på med slips til. Derfor er hama figuren lavet så tæt på virkeligheden som muligt.

gør det selv hama perler topfigur bryllup
Når farverne er fundet kan du begynde at sætte perler på pladen. Jeg har lavet gommen ca. 8 cm høj og bruden 7 cm høj. Der er nemlig stor højdeforskel på min mand og jeg. Han er høj og skaldet. -sidste nævnte var lidt en udfordring, at få til at se nogenlunde ud i hama perler. Men det gik til sidst. Husk at tilføje en klat hår eller for eksempel skæg for at få det til at ligne gommen så meget som muligt.

bryllups diy brudepar hama perler
Brug gerne en pincet for at få perlerne placeret. Hama mini kræver en del mere tålmodighed end de almindelige hama perler. Det tog mig et par timer at få disse to strikket sammen. Så afsæt god tid af. Det tager nemlig også lidt tid at få designet tingene så de ligner gom og brud så godt som muligt.

hama perler skabelon
Når brudeparret er færdige skal der tilføjes et par lange rækker med perler under deres fødder. Det er nemlig vigtigt at topfiguren har noget at stå fast i kagen med.
De færdige perler stryges med et varmt strygejern på begge sider. Husk at have bagepapir mellem strygejern og perleplade.

brudepar topfigur i hama mini perler
Det færdige brudepar er nu klar til at blive sat i kagen. Vær forsigtig når de sættes i, særligt hvis kagen er hård. De små perleplader er ikke så robuste.

brudepar topfigur diy hama perler
Ovenfor kan du se hvordan brudeparret placeres i kagen. De lange perlerækker under fødderne skjules nede i kagen og sørger for at de står fast og sikkert i kagen.

brudepar bryllup figur hama perler
Brudeparret i hama perler var en sjov lille detalje der fik vores gæster til at trække på smilebåndet. Det så ret fint ud i den hjemmelavede bryllupskage.
Opskriften jeg brugte til vores kage har jeg faktisk allerede delt med jer for flere år siden. Jeg er nemlig ikke så meget til fondant og ville gerne lave kagen selv. Jeg er ikke nogen ørn i et køkken og derfor gik jeg med en nem og sikker opskrift. Min yndlingskage. Er du nysgerrig finder du opskriften lige her.

The post DIY – TOPFIGUR TIL BRYLLUPSKAGE appeared first on Frkhansen.dk.

DIY – KØKKEN MAKEOVER PÅ 5 MINUTTER

$
0
0
diy makeover på 5 minutter

boligmagasinet frkhansen gabriella hansen

I boligmagasinet nr. 198 fra juli måned havde jeg et lille nemt DIY projekt med.
Emnet var køkkenet og jeg havde lige hentet selvklæbende folie i Søstrene Grene. Det var derfor ret oplagt at få taget det i brug.
Jeg endte derfor med at beklæde et par af fliserne i køkkenet for at få et nyt og mere farverigt look. Køkkenet har mange hvide fliser og det kan derfor godt blive lidt ensformigt og kedeligt. Problemet er bare at med fliser bore man ikke lige hul så der kan hænges pynt op. Det er derfor også et svært sted at friske op, når fliserne sætter en masse begrænsninger.
Jeg fik fingrene i flere forskellige prints og kunne derfor veksle mønstrene mellem hinanden. Som et alternativ til Søstrene Grenes selvklæbende folie kan du også finde lignende produkter i byggemarkeder som fx Silvan og i diverse hobbyforretninger.

Få nyt køkken på 5 minutter:

Alt du skal bruge er
Selvklæbende folie
Saks
Lineal
Pen

selvklæbende folie fra søstrene grene

Start med at måle flisen op. Tegn den op på den selvklæbende foile og klip den ud.
Fjern papiret fra den ene halvdel af folien og monter den så præcist på flisen som muligt. Glat ud med fingren eller brug et dankort til at udglatte luftboblerne med.
Fjern nu forsigtigt resten af papiret og glat folien ud undervejs.
Skulle der være en træls (det siger vi i Jylland) luftboble kan du eventuelt tage en nål og prikke et lille hul sådan at luften kan presses ud.
Det kræver lige et par flisers tid at finde rutinen, så hav lidt tålmodighed.

diy makeover på 5 minutter

Den selvklæbende folie kan tåle vand og kan tørres af med fugtig klud. Den er derfor også egnet på badeværelsesfliserne.  Hvis det trænger til forandring.
Du kan også beklæde et helt skab eller opvaskemaskinen, hvis ikke den er indbygget. Klæbefolien har nærmest ingen begrænsing når det kommer til overflader og funktion. -Det eneste du skal huske er at den ikke er fødevare godkendt så hold den fra flader hvor du har mad liggende direkte på.

De selvklæbende folier fås i et stort udvalg af mønstre. Ønsker du derimod motiver og vil du gerne bruge lidt penge på at få et design udviklet til fliserne, så kan du købe dem hos www.homejunkie.dk
Jeg har selv et “R” klæbet på en flise ude på vores badeværelse.

badeværelses makeover på 5 minutter

The post DIY – KØKKEN MAKEOVER PÅ 5 MINUTTER appeared first on Frkhansen.dk.

4 SKØNNE EFTERÅRS PROJEKTER

$
0
0
kreative efterårs projekter diy

Efteråret er på vej og det betyder hyggelige stunder og gåture i nedfaldne blade. Jeg glæder mig til de mørke timer så stearinlysene kan blive tændt.
Jeg har samlet 4 af mine yndlings efterårs DIY projekter til jer..

efterårs diy kreativ med kastanjer
Pak dig godt ind og tag i skoven for at samle kastanjer. Mens ungerne laver de skønne obligatoriske kastanjedyr, kan du gå i gang med dekorativ og stemningsfyldt pynt til hjemmet.
Det er hyggeligt at tegne på kastanjer og samtidig får du dig den fineste naturlige efterårsstemning i indretningen. Placer de færdigmalede kastanjer i en flot skål, et fad eller strø dem ud over et dækket bord.
Du kan finde vejledningen og flere billeder i indlægget fra 2015 her.

efterårs diy kreativ med naturen blade og tegning
Det smukkeste ved efteråret er de flotte gyldne og røde blade. Smut ud i haven eller forbi parken og gå på jagt efter de flottest blade i forskellige farver og former.
Dekorer dem og giv dem grafiske tatoveringer med Posca tuscher og hæng dem op i en uro lavet af grillspyd. Så er der den fineste efterårs stemning indendøre.
Du finder vejledning og flere billeder i indlægget fra 2015 her.

nutella stjerne opskrift mad blog
Med efteråret følger også kulden og det betyder hygge indenfor med stearinlys, varme drikke og lunt bagværk.  Denne nutella stjerne får altid et “wow” og et “neej, hvor er den flot” når den stilles på bordet. Den er smuk og smager lige så godt som den ser ud. Den ser måske lidt avanceret ud, det er den ikke. Så inviter bare veninderne over til en varm kop og et stykke kage.
Opskriften finder du i indlægget fra 2015 lige her.

efterårs diy kreativt projekt
Sidst men ikke mindst kan du lave de fineste dip dyed ophæng med de nedfaldne efterårs blade. Når du alligevel er ude at gå så saml endelig lidt blade og stik dem forsigtigt i lommen.
Når du er hjemme igen kan du male spidsen af bladene i yndlings farverne. Lad endelig ungerne dekorer deres egne blade til værelset.
Det tager ikke lang tid og giver et flot resultat når de hænges i vindueskarmen og ser helt svævende ud.
Du finder vejledningen og flere billeder i indlægget fra 2013 her.

 

Jeg håber I får hilst efteråret velkommen. Sommeren kunne have været bedre, men det kan efteråret jo ikke gøre for. Så skal vi ikke tage imod det med åbne arme og give det et stort kram ;-)

The post 4 SKØNNE EFTERÅRS PROJEKTER appeared first on Frkhansen.dk.


LILLE MY I HAMA PERLER – DIY MED GRATIS SKABELON

$
0
0
lille my i hama perler

perleplade skabelon lille my
Jeg har kastet mig ud i et perleprojekt, som længe har spøgt på to-do listen. Nu er hun her endelig. Lille My i hama perler.
Hun bor på mit kreaværelse og står så fint og pynter herinde. Selvom hun er forholdsvis stor tog hun ikke lang tid at lave. Det er heldigvis ikke så kompliceret et motiv.
Jeg har lavet mit eget mønster og deler det gerne med dig. Du kan downloade skabelonen her eller finde den nederst i indlægget.lille my i perleplader

Hun er lavet på fire store perle plader der er sat sammen. De gennemsigtige perleplader er perfekte til at se mønstre igennem. Man kan ikke se det på billedet, men jeg har lagt min håndtegnede skabelon under sådan at jeg hele tiden kunne se den. Mine perleplader er sponsoreret af cchobby.dk og du kan finde dem lige her.
lille my i hama perler
Jeg stryger altid perlepladerne på begge sider. Jeg synes ikke de holder godt nok hvis jeg kun stryger den ene side. Desuden står motivet tydeligere frem når perlerne stryges.
lille my i hama perler lille my skabelon hama perler
Mønsteret har jeg lavet ud fra et billede jeg fandt på nettet. Vi har ingen printer så jeg har tegnet en løs skitse af og lagt mine perleplader ovenpå. Det at lave sin egen skabelon er en lidt langsommelig proces, da det ofte er to skridt frem og et tilbage, før perlerne danner det rette udtryk. Nedenfor kan du se billedet der blev inspirationen samt min løse skitse.

fra tegning til skabelon
Jeg har lavet en tydelig og nem aflæselig skabelon til jer. Lige til at kigge efter. Vis mig endelig jeres Lille My i perler på Instagram ved at benytte enten @frkhansendk eller #frkhansendk

lille my skabelon perleplade

 

The post LILLE MY I HAMA PERLER – DIY MED GRATIS SKABELON appeared first on Frkhansen.dk.

DIY – LAV DIN EGEN JULESÆK

$
0
0
julesæk diy opbevaring af gaver

diy julesæk

Sidste år lavede jeg en masse jule DIYs for Nemlig.com. De har endnu ikke ramt bloggen endnu. Så dem får I i år. De er alle lavet af ting du kan købe i supermarkedet og er derfor perfekte at kaste sig over her i juleferien. Den første DIY får I her: Mangler du en smuk julesæk til alle julegaverne, så får du her en billig og smuk løsning. Sækken er en god opbevarings løsning indtil  d. 24 december, hvor det hele går løs. Julegaverne er også smukke at aflevere i en fin dekoreret julesæk, der med garanti sætter gang i julestemningen.

materialer til jule diy
Du skal bruge:
1 brun papirspose (kan købes i de fleste supermarkeder og byggemarkeder)
1 Skuresvamp
Akryl maling
Saks eller hobbykniv
Pen

jule diy stempler
Tag en skuresvamp og læg den med den bløde skumside opad. Tegn det ønskede motiv op med en pen. Jeg har lavet en stjerne og et juletræ. Du kan lave lige det eller de motiver som du ønsker julesækken skal have.

julesæk med stempler diy
Klip eller skær motivet ud, alt efter hvad du finder nemmest. Fjern alt det overskydende skum omkring motivet. Herefter er dit helt personlig stempel færdigt og klar til brug.

jule diy sæk med mønster        diy julesæk
Sækken der skal stemples på har ofte et stort og mindre kønt tryk på sig. Derfor vender jeg vrangen ud på posen. Det larmer lidt og kræver lidt store armbevægelser at få vendt posen. Det gør ikke noget at den bliver krøllet. Det får den kun et finere udtryk af til sidst.

stempler med skuresvampe diy

Læg posen på gulvet eller et bord og du er klar til at stemple dit motiv på. Du kan bruge de fleste typer af maling til dette projekt. Jeg har brugt almindelig akryl maling, der kan fås i alle hobbyforretninger, farvehandlere og udvalgte supermarkeder. Malingen er uskadelig at få på huden og er ikke farlig at indånde. Det er en god idé at putte malingen på en engangstallerken eller lignende og dyppe svampen herpå, for at få et jævnt lag maling på stemplet.

julesæk diy
Dyp svampen i maling og sørg for at malingen kommer godt ned i svampen. Placer den der hvor du ønsker motivet på sækken og giv den et ensartet tryk. Det kræver oftest et par forsøg, før man har teknikken. Du kan eventuelt øve dig på et stykke papir inden du går i krig.

julesæk diy
Lad malingen tørre og giv evt sækkens top et par foldninger. Så står den bedre af sig selv og samtidig ser det fint ud med den bukkede kant. Så er der kun tilbage at få klaret alle julegave indkøbene.
Rigtig god krealyst!

Tip: Sæt eventuelt en store gulvplanter med potte ned i en brun sæk som dekoration. Så får du et nordisk og råt jule udtryk i hjemmet.

*Dette indlæg er udarbejdet i samarbejde med Nemlig.com

The post DIY – LAV DIN EGEN JULESÆK appeared first on Frkhansen.dk.

OPSKRIFT PÅ SELVTØRRENDE LER OG PÅSKEPYNT

$
0
0
tegn med posca tuscher på æggene for at lave mønstre

ingredienser til selvtørrende ler

Dette her er faktisk et gammelt indlæg. Men jeg synes, at det i påskens anledning godt kan klare en gentagelse. Sidste år lavede jeg nemlig selv ler og det var en stor fornøjelse at skabe påskepynt helt fra bunden af. Det er nemt at lave sit eget selvtørrende ler og så synes jeg, at det faktisk er meget nemmer at arbejde med end det man køber. Det får også en finere overflade og farve. I stedet for at skærer æggene ud i hånden eller købe en æggeformet udstikker, så har jeg lavet min egen ud af en plastikflaske. Her får du altså et fint påskeprojekt for både små og store, lavet ud af ting du måske allerede har i hjemmet og i værste fald kan købes i brugsen.  -Perfekt til påskens mange helligdage!

Materialer: Selvtørrende ler – Akryl maling – Plastik flaske (jeg har brugt en 1½ L sodavands flaske) – Sugerør – Snor til ophæng – Evt. masking tape og tuscher

Opskrift på selvtørrende ler:
Ingredienser
2 dl natron
1 dl Maizena majsstivelse
1 ½ dl vand

Fremgangsmåde: Alle ingredienserne hældes i en gryde, gerne en gammel en af slagsen, og koges ved svag varme. Når konsistensen er som kartoffelmos tages den af gryden og stilles til afkøling med et fugtigt viskestykke over. Når leret er koldt kan du begynde at arbejde med det. Er det blevet for tørt kan en smule vand gøre det mere smidigt og er dejen for klæg kan der tilføjes ekstra maizena. Leret kan opbevares et par dage i køleskabet i en lufttæt beholder.

lav din egen udstiksform af plastikflaske

Udstiksformen:  Afmærk stykket af flaskens hals du ønsker at bruge. Størrelsen afhænger af hvor på flaskehalsen du klipper.

hjemmelavet skabelon

Når udstiksformen er lavet giver du den et tryk, så den går fra at være rund til oval. Rul en klump ler ud til den har den ønskede tykkelse og udstik ægget.
Sidder du for længe med leeret i hænderne kan det godt blive tørt. Sørg derfor at have fugtige hænder når du arbejder længe med det. Jeg havde en fugtig klud til at ligge på bordet til at fugte fingerene med undervejs. Du kan tydeligt mærke når det bliver nødvendigt med en klud :-) Jeg har brugt bagepapir som underlag.

lav huller i ler med sugerør

Lav hul i ægget med et sugerør.

selvtørrende ler påskeæg

Lad æggene tørre i et døgnstid ved stuetemperatur og vend dem gerne af og til under tørring, så de ikke buer.

tegn med posca tuscher på æggene for at lave mønstre

Når æggene er helt tørre kan de males. Jeg har brugt både akrylmaling og posca tuscher. Jeg har brugt tape til at lave lige streger og tusherne kan give de detaljer en pensel ikke kan.

mal de færdige æg med akryl maling

De malede æg er nu klar til snor. Jeg har brugt satinbånd, som allerede lå i skuffen.

påslkepynt på grene

Nu har de fået en fin plads på nye forårsgrene. De fine ophæng kan males lige i de farver og den stil man ønsker. Jeg har givet fuld knald på både farver og mønstre. Men de kunne også være skønne i sarte pasteller eller med glimmer måske? Eller som sød værtindegave til mandagens påskefrokost. Det man skal huske med selvtørrende ler er, at det ikke er så stærkt. De små æg kan fint holde. Men begynder man at lave større ting af leeret, så vil det ikke holde evigt :-) Du kan evt. se de fyrfladsstager jeg lavede for et par år siden lige her. De holdt omkring et år og så bliver de for porøse og knækker.
God påske og pøj pøj med påskens kreahygge!

påskepynt på gren

The post OPSKRIFT PÅ SELVTØRRENDE LER OG PÅSKEPYNT appeared first on Frkhansen.dk.

DIY – MORSDAG GRATIS PLAKAT

$
0
0
print gratis morsdag plakat

plakat design print selv morsdag gave

NYHED: Der findes ikke kun en slags mor og jeg har derfor lavet en morsdag plakat så alle de fantastiske bonus mødre også kan få en unik gave på morsdag. Så har du en fantastisk bonus mor er det bare med at tænde for printeren og finde farveblyanterne frem. Bonus mor plakaten er selvfølgelig gratis lige som de andre er. Du kan downloade plakaten længere nede i dette blogindlæg.

Jeg har skabt en plakat for Idemøbler i andledningen af morsdag på søndag. Du kan kvit og frit downloade og printe den i 3 forskellige størrelser (find direkte link længere nede i indlægget).
Så hvis du har verdens sejeste mor, så er her en fin og uhøjtidelig kærlighedserklæring. Da jeg fik opgaven på tegnebrættet var der én ting der var altafgørende for mig. Nemlig, at plakaten på den ene eller den anden måde skulle indeholde noget fra DIY verden. Det var vigtigt for mig, at skabe åbne rammer og mulighed for at give plakaten sit eget fingeraftryk og personlighed. Derfor er jeg blevet inspireret af den trend der er opstået omkring malebøger. Der kommer flere og flere voksenmalebøger og i det hele taget har figurere og former fra de klassiske bøger ændret sig. Jeg har valgt at give designet en grafisk tyngde, der gør at den sagtens kan tåle at hænge uberørt. Den er derfor lige så dekorativ med og uden farve.

Jeg har integreret et lille “jeg elsker dig”. De 3 små ord glemmer jeg nemt i en travl og hektisk hverdag. Jeg kan godt glemme at få sagt ord på de ting jeg er taknemmelig for min mor har gjort og stadig gør for mig. Jeg tror ikke på at jeg er den eneste der har det sådan. Generelt tror jeg at vi godt kan klare lidt flere søde og uhøjtidelige kærlighedserklæringer. Det håber jeg at denne plakat måske også kan hjælpe os med at huske på.

Blomster temaet synes jeg var oplagt at arbejde med. Som I måske allerede har set i de foregående indlæg handler bloggens seneste indlæg om at leve med planter – Green Living. Den tendens brager derudaf og hele botanic temaet er jeg meget inspireret af. Jeg synes det var sjovt at bruge motivet til væggen også.. Og så er, og har det altid været med blomster vi kommunikere taknemmelighed, glæde og kærlighed.

diy plakat design gør det selv

DIY plakat
Alt du skal bruge er et print af plakaten i den ønskede størrelse. Print gerne et par stykker så du har en du kan bruge som prøve.
Jeg har farvelagt en med tuscher og en med farveblyanter. Du kan også bruge glimmer, maling eller noget helt tredje.
Du kan printe på almindeligt printerpapir eller bruge en en lidt kraftigere papirstype. Du kan også printe på farvet papir. Netop fordi designet er sort/hvid kan den klare, at man skubber den i mange forskellige retninger.

Du kan hente morsdags plakaten lige her  i de 3 størrelser: A3A4A5.

Du kan hente bonus morsdags plakaten lige her: A4

 

bonus_mor_2019

plakat design diy farvelægning med tusch

Med DIY plakaten er mulighederne mange og plakaten kan få mange forskellige udtryk og derved passe ind i mange hjem og boligindretninger. På billedet ovenover har jeg valgt, at arbejde med tuscher og farvelagt plakaten meget traditionelt med grønne blade og farverige blomster. Der er knald på farverne og så er det bare skønt at farvelægge. Det er lidt ligesom at lave perleplader, meget meditativt!

plakat design diy farvelægning

Jeg har også lavet en anden udgave hvor jeg har valgt at arbejde i én tone. Jeg har brugt farveblyanter og alle i den rødlige nuance.
Og husk at det ikke kun er for voksne. Du kan sagtens printe plakaten og give dit barn en lys farveblyant eller tusch i hånden og tegne ovenpå. Jeg er sikker på resultatet bliver helt særligt og meget fint :-)
Så stik ungerne et print i hånden og hjælp dem lidt på vej med gaven til dig ;-)

farvelagt illustration

Resultatet af DIY plakaten i den røde tone.

alternativ til ophængning af illustration, brug en bøjle

Og hvis du ønsker en anderledes ophængning af plakaten kan du hænge den på en bøjle med små clips. Her har jeg tilføjet forskellige små hjemmelavede ophæng, alle indenfor et farvetema, så ikke udtrykket bliver får rodet. Dette er også en nem og billig måde at få skabt en ramme omkring sin vægdekoration.

Jeg håber at I får fejret en masse skønne og fantastiske mødre på søndag og vær’ ikke bange for, at give den til en sej veninde du kender.. Der er ingen tvivl om, at en erklæring fra andre om, at de ser en som en god mor også er helt fantastisk! Så frem med printeren!

The post DIY – MORSDAG GRATIS PLAKAT appeared first on Frkhansen.dk.

Print-selv kalender 2020 – Den perfekte gaveidé fuld af oplevelser og små overraskelser

$
0
0
kalender_i_miljø-thumpnail

kalender_i_miljø2

Her er julegaven til hende/ham/dem der har alt eller intet ønsker sig, gaven går kort fortalt ud på den klassiske klippekorts ordning. Jeg har bare valgt at give den nogle andre rammer, der gør at man får en flot kalender og plakat i et, at hænge op. Gavekortet går ud på, at man giver en række tjenester eller oplevelser til modtageren. Det fine ved at lave det om til en kalender er, at de rent faktisk bliver indløst, da de hver har en tidsbegrænsning på en måned.

Tilpas altid gaverne til modtageren. Det fulde gavebeløb kan varieres og gaven kan derfor komme til at koste alt fra 0 kr. til rigtig mange penge. Du kan nemlig basere kalenderen på søde tjenester og hyggeligt samvær. En is eller en gåtur ved vandet. Den kan også indholde biografturer og restaurant besøg. Det er det, som er så skønt ved denne gaveidé og det er kun et stort plus synes jeg at kalenderen kan hænges op og blive en del af indretningen det kommende år. Det er ikke bare et stykke papir i en konvolut.

Så er der nogen du ser for lidt er dette en oplagt gaveidé til både giver og modtager. Jeg har selv givet min mor en kalender.

Ideer til gaver: En buket blomster, en telefonsamtale, en spilaften, kaffe og kage, 2 timers havearbejde, gå tur ved vandet, på museum osv.

Print kalenderen i A3 format HER

kalender2020-linjer-faerdig

The post Print-selv kalender 2020 – Den perfekte gaveidé fuld af oplevelser og små overraskelser appeared first on Frkhansen.dk.

Viewing all 56 articles
Browse latest View live